OVERSIGTSKORT

Her kan du downloade en PDF af oversigtskortet, så du kan få overblik over markedspladsen, se mulighederne og finde din placering.

UNDERHOLDNING FOR BØRN

Fredag klokken 16 åbner Lynge byfest og Kræmmermarked. På festpladsen er Skandinavisk Tivolipark klar med sjov underholdning. Og kl. 19 kan man i Super Brugsen købe billetter, i forsalg, til Cirkus Baldoni´s forestilling. Ballonklovnen går rundt på pladsen fra 11-15 og deler balloner ud.

Handelsbankløbet er også for børn
Handelsbankløbet har forskellige ruter og distancer – en kort rute på 2,5 km, en lidt længer rute på 5 km rundt i Lynge. Derudover kan man også gå en rute på 3,2 km. Alle er velkomne til at gå og løbe med.
Tilmeld dig her

UNDERHOLDNING FOR VOKSNE

Fredag klokken 16 åbner byfesten, og herefter går det løs med musik, gøgl, helikopterture med mere til søndag klokken 17. Klokken 18 begynder den musikalske underholdning, hvor Straight On spiller rock fra scenen på festpladsen, mens publikum kan nyde aftensmaden fra byfestens madtelt.

Lørdag klokken 9 er der gratis morgenbord i madteltet og med underholdning af FDF Brass Band. Knud Rasmussen åbner officielt byfesten klokken 10. Som noget nyt har man i år udvidet festpladsen ved at inddrage området omkring Kedel Sø, hvor der vil være mulighed for at sejle i kano. Spejdernes lejr er flyttet ned til søen for at skabe den rette stemning. Klokken 12 kan man traditionen tro nyde SuperBrugsens gratis sildebord med underholdning af Brødeskovkoret.

Valgdebat efter silden
Endnu en nyhed er affødt af det kommende kommunalvalg, hvor byfesten inviterer til den første politiske debat i kommunen i år, og det vil foregå i det lille musiktelt i bunden af kræmmerområdet. Næsten alle partier er repræsenteret på debatmødet, hvor Lars Juel Sørensen fra Barresøgård med hård men retfærdig hånd vil styre taletiden. De fleste partier har desuden en stand på kræmmerområdet, så der bliver en stemning som en mellemting mellem grundlovsdag og 1. maj.

Efter den politiske debat begynder lørdagens musikalske underholdning på Back Stage, og klokken 14.45 skal man igen i år have kåret årets Lyngeborger. Der plejer at være stor spænding og mange gætterier om, hvem Nordea vil hædre. Festen fortsætter med underholdning for både børn og voksne, og lørdag aftens fest og dans bliver som nævnt med Håndlangerne.

Løbetur og gospel
Søndag klokken 9 er der igen gratis morgenbord i madteltet. Herefter skal der varmes op til Handelsbankløbet der har en kort rute på 2,5 km og en lidt længer rute på 5 km rundt i Lynge. Klokken 12 finder en anden af byfestens traditioner sted, nemlig gospelgudstjenesten med det store kor fra Farum. Sidste programpunkt er klokken 16.30, hvor der bliver trukket lod i byfestens store lotteri, blandt andet om en kroweekend.

MAD- OG DRIKKE

Nyd en pause ved en af vores mad- og drikkeboder, der byder på flere forskellige fristelser. Her kan I styrke jer og fortælle om gode køb, inden I går ud og gør nye fund.

BETALING
Vi anbefaler vores gæster, at hæve penge inden ankomst til pladsen, da ikke alle stande tager Dankort.
Det er muligt at betale med MobilePay på udvalgte stande. Det er dog muligt at hæve kontanter i infoteltet.

PARKERINGSMULIGHEDER

KØRSEL OG PARKERING PÅ MARKEDET
Varekørsel, ud- og nedpakning, hvor det er nødvendingt at kører eller flytte biler til salgsboderne, er IKKE tilladt mellem Kl. 16:00 og 19:00 fredag og kl. 10:00 og 19:00 lørdag og kl. 10:00 og 16:00 søndag. Uanset antal af kunder, eller andre udefra for Lynge Byfest uvedkommende hensyn. Medmindre der gives besked herom af myndighederne. Alle stadelejere og udstillere, kan parkere på dertil indrettet parkeringsplads etableret i forbindelse med markedet. Der må kun holde én bil eller andet køretøj på salgsbods areal, hvis det kan være på samme grund som salgsbod.

PARKERING
Det er ikke tilladt at parkere biler på pladsen, udover i fobindelse med handlen og bilen kan være på det lejede område. Der kan parkeres gratis på den etablerede parkeringsplads i forbindelse med markedet.

GENEREL INFORMATION

Få at alle gæster får en god oplevelse på Lynge Byfest og kræmmermarked har vi her samlet en række informationer som kan være nyttige.

BETALING
Vi anbefaler vores gæster, at hæve penge inden ankomst til pladsen, da ikke alle stande tager Dankort. Det er dog muligt at hæve kontanter i infoteltet. Det er muligt at betale med MobilePay på udvalgte stande.

PARKERING
Der opkræves ikke parkeringsafgift, for at parkere på det dertil indrettet parkeringsareal tilknyttet markedet. Der er markeret anvisning med skiltning ved ankomst. Når du ankommer til Lynge Byfest og Kræmmermarked, bedes du overholde vores anvisninger om parkering.

Det er strengt forbudt at parkere på vejene omkring markedet, eller på arealer der er afmærket med forbud. Det er til gene for områdets beboere og mulige udrykningskøretøjer.

MED BUS TIL LYNGE BYFEST OG KRÆMMERMARKED
Buslinje 336 og 338 kører begge til Lynge. Find stoppesteder og køreplan på www.rejseplanen.dk

ENTRÉ
Det er gratis at deltage på Lynge Byfest og Kræmmermarked.

HUNDE
Må medbringes, men føres i snor.

GALLERI